Værd at vide om dæk

Sommerdæk

Sommer dæk laves af en speciel gummiblanding, som giver supergodt vejgreb og køreegenskaber på både tørre og våde veje i lunt vejr. De har også lav rullemodstand og giver derfor bedre brændstofudnyttelse og danner mindre vejstøj.

Trådmønstret på et sommerdæk er mindre strømlinet end på et vinterdæk med færre riller til at lede vand væk, hvilket øger kontaktfladen med vejen. Derfor har bilen bedre træk og bremser bedre i de tørre sommermåneder.

Men de samme egenskaber – den specielle gummiblanding og det enkle trådmønster – gør sommerdæk mindre egnede til vinterens køreforhold. Når temperaturen falder til under 7ºC, bliver gummiblandingen hård og sprækker nemmere, og trådmønstret kan ikke i tilstrækkelig grad klare.

Vinterdæk

Vinterdæk giver fantastisk vejgreb på veje, der er dækket af sne og is, og på våde veje i koldt vejr.

Gummiblandingen i trådmønstret på et vinterdæk indeholder mere naturgummi, så det ikke bliver hårdt, når temperaturen falder til under 7ºC. Det forbliver tværtimod fleksibelt og blødt i koldt vejr og forkorter derfor bremselængden.

Trådmønstret har højere blokke, som graver sig ned i sne og is for at få bedre vejgreb. Vinterdæk har også mange lameller, som er gode til at fjerne vand og slud fra bilens bane, hvilket reducerer risikoen for akvaplaning.

Men vinterdæk bør ikke anvendes om sommeren. Gummiblandingen er alt for blød til tør asfalt, hvilket betyder, at dækket hurtigere bliver slidt. Samtidig vil den øgede rullemodstand betyde større brændstofforbrug og mere vejstøj.

Helårsdæk

Helårsdæk kombinerer sommer- og vinterdækkenes evner og udgør en mellemting med begge typers fordele. Hvis du bor i et område med mildt vejr om vinteren (hvor temperaturen sjældent kommer under nul), kan helårsdæk være en mulighed. Continentals helårsdæk er sikre og giver førsteklasses køreegenskaber. Samtidig kan bilister spare tid og penge og undgå besværet med at skifte dæk. Men husk altid, at sommer- og vinterdæk er specielt fremstillet til de respektive vejrforhold.